Project Description

Krus

Krus (nr. 43) – Grøn – keramik – Højde: 11 cm
Krus (nr. 42) – Grøn – keramik – Højde: 11 cm
Krus (nr. 39) – Rød – keramik – Højde: 11 cm

Pris pr. stk. kr. 125,-

Jette og Tony Briffa

Tony Briffa
Født på Malta i 1959.
Tony Briffa er uddannet på Malta, hvor han har arbejdet i den keramiske industri og undervist i 16 år. Tony blev tildelt Pollock-Krasner Foundation Grant i 2015 og Malta Arts Council Grant i 2016 for sine keramiske skulpturer.

Tony Briffa er mest kendt for sine finurlige og farverige figurer, som laves ved raku-brænding, der er en ældgammel teknik, der oprindeligt stammer fra Japan. Hovedparten af hans keramiske værker er præget af spændende strukturer i glasuren – strukturer, som fremkommer under og efter den særlige raku-brænding. Raku-brænding er en proces hvor emnerne brændes ved temperaturer på 1000 grader. Herefter glaseres de og kommer atter i ovnen – denne gang ved omkring 850 grader, og straks herefter placeres de i brændbart materiale som savsmuld, og det er specielt denne sidste del af processen, der får glasuren til at krakelere, hvorved flotte strukturer fremkommer.

________________________________________________________________________

Jette Sissi Briffa
Født 1958.
Jette Briffa er uddannet kok, men hun blev i midten af halvfemserne uddannet keramiker fra Seminariet for Hverdagskunst i Kerteminde. Hun har udstillet i Malta og Danmark.

Sammen med sin mand Tony Briffa har hun et galleri på Tåsinge, hvor de blandt andet tilbyder keramikkurser. Parret mødte hinanden, da hun i forbindelse med sin uddannelse tog på praktikophold i den lille Middelhavs-republik. De blev gift i 1997 og flyttede i 2002 til Bjerreby, hvor de har etableret deres keramikværksted.