Abstraktion

Jeg maler stemninger, jeg maler det, jeg ikke kan udtrykke med ord. Jeg maler ekspressivt abstrakt, dog har der i det seneste år sneget sig noget, jeg kalder ”opløst abstrakt”, ind i nogle af mine værker. Det abstrakte univers har altid kaldt på mig og fyldt i min indre billedverden. Kampen, mellem farverne, det perfekte/uperfekte, det rolige/vilde, lyset/mørket, finder jeg interessant og dragende.

Når jeg maler abstrakte malerier, er det processen jeg er optaget af og er nysgerrig på – en leg med farver og former. Jeg ved sjældent hvor mine værker ender når jeg begynder at male. De opstår undervejs i processen, der kan være en både lang og besværlig kamp med mange tynde og tætte lag akryl, afvaskninger, revet kul, spartler, pensler, tørpastel, oliepastel og blyanter, inden det ender ud som et færdigt værk.

På et tidspunkt i processen trænger den mere alvorlige del sig på. Det er der, hvor jeg må arbejde mere bevidst med kompositionen og forholde mig til, hvordan maleriet kan ende som et færdigt værk. Det er et spændende og svært sted i processen, som udfordrer mig. Maleriet skal ”strammes op”, det skal besluttes hvad der skal arbejdes videre med, og hvad der skal blive. Det er også her jeg tager stilling til det motiv, der eventuelt har sneget sig ind. Kampen om maleriets balance og komposition er i gang. Jeg udvælger områder, hvor øjet kan hvile og hvor sanserne kan blive pirret, så værket kan ende i balance.

Der er som oftest store formater i spil når jeg maler. Jeg ”dør” lidt på mindre formater, mit jeg kræver store armbevægelser og brede pensler, ellers kan jeg ikke rigtigt finde og glemme mig selv i maleprocessen.

Titler – undlader jeg helst, da jeg gerne vil give beskueren mulighed for, at lægge sin egen fortolkning ind i værket. Det sker dog, at en titel popper op mens jeg maler, og er de ikke til at komme udenom, får værket sin titel.

Der er mange stemninger gemt i mine værker – afhængig af beskueren – øjnene der ser.